Zoneterapi

Zoneterapi

Zoneterapi er en ældgammel behandlingsform fra gl. kinesisk medicin. Som via blide tryk og massageteknikker på fødderne, styrker kroppens egne processer til balance i væv, organer, systemer og sind.

Fødderne indeholder et kort/zoner over kroppens organer og væv og alle ubalancer og sygdomme kan derfor behandles med zoneterapi.

Behandlingen henvender sig især til børn og klienter med ubalancer flere steder i kroppen. Fordelen er ligeledes at der behandles via meridianer (kroppens energibaner) så jeg ikke fysisk skal berøre evt. ømme og tilskadekomne områder på kroppen.

Det er især børn og ældre mennesker der ønsker at komplementere lægens behandling, der kommer til mig og ønsker zoneterapi. Det kan hos børn være til mave- eller øreproblemer, men også udfordringer med kost, søvn eller adfærd kan hjælpes via zoneterapi. Voksne der oplever stress, hyppige infektioner, overbelastninger eller lign opsøger mig også. Men alle er velkomne til at kontakte mig og få en snak inden behandlingen.

Alt efter hvor længe du har døjet med ubalancen/skaden/sygdommen skal der ca. 3-5 behandlinger til før effekten sætter ind og er vedvarende.

Jeg kan dog ikke tilføre kroppen næring, vitaminer og mineraler med zoneterapi. Derfor har jeg også en uddannelse i sundhedsvejledning. Der altid følger med i en konsultation.

Inden behandlingen

Jeg spørger altid ind til din sundhedshistorie. Hvilke symptomer oplever du, hvad er prøvet før og hvad forventer du hjælp til?

Jeg spørger også ind til om du er medlem af Sygeforsikring Danmark og kan få tilskud til Zoneterapi. Og jeg sender en mail vedr. samtykke til at jeg må opbevare dine helbredsoplysninger.

Selve behandlingen

Zoneterapi behandlingen foregår liggende på ryggen eller siddende op på min behandlerbriks. Dit overtøj kan hænges op i klinikken og derudover er det kun sko og strømper der behøves af inden behandlingen. Jeg kan finde på at spørge om jeg må trække bukserne op til knæet eller trykke på nogle zoner i nakken, hvis jeg finder det nødvendigt. Ellers handler det bare om at du ligger komfortabelt evt. med hovedpude, knæpude og tæppe over dig, så du kan slappe af og tage imod behandlingen. I baggrunden vil der være rolig wellness musik og udsyn fra parkeringspladsen kan dækkes af med gardiner.

RAB registreret Zoneterapeut Maria Malmmose Nielsen