tillid til barnet

Balancen mellem at vise mit barn tillid og give det større ansvar, mens jeg stadig ønsker at støtte op og guide, er en hårdfin og til tider svær opgave.

I dag var min datter på snart 9 år, klar til at tage alene på stranden med veninderne… Bom bom.. der var jeg ikke helt.

Bare tanken om cykelturen derned langs den trafikerede vej fik mig til at droppe alle andre planer og tage med.

Jeg syntes bestemt ikke at jeg er løvemor, kurlingforældre eller hvad man ellers kan risikere at blive kaldt. Nogle gange mærker jeg derimod at jeg får sat for høje krav. Hvilket jo heller ikke er optimalt.

Men balancen der midt i mellem er ofte påvirket af humør, overskud, erfaring, situationen, relationen og meget mere.

Så i dag tog jeg altså med datteren og veninderne på stranden. Selvom det sikkert var mega nederen forældreagtig.

Og selvom der jo på ingen måder var nogle der var ved at drukne. (Vandet var pissekoldt, så de soppede kun), så var jeg alligevel glad for at være der. For det var tydeligt for mig at hun i den alder stadig havde brug for guidning i denne nye strand-kontekst med veninderne. Små hensyn som at undlade at sprøjte sand på strandens andre gæster, at bade/ lege samme sted hvor hun havde smidt tøj og taske, at holde øje med klokken og at huske at få alle ting med hjem igen, osv. Det var der brug for hjælp til.

Og når jeg siger hjælp til, så er det ikke at gøre det hele for hende. Det ved jeg. For på et eller andet tidspunkt (når moderen er klar til det) så skal hun jo selv klare det. Men guidning var der brug for endnu.

Jeg møder af og til forældre der med stolthed siger at de er meget loose og deres barn må stort set alt. Hmm, men jeg er ikke sikker på at det er det bedste for barnet. At der ikke bliver sat krav, rammer eller retningslinjer.

Jeg tror på at guidning giver barnet en grundfølelse af at være værdsat og betyde noget for sine forældre. At det ikke bare er lige meget, hvilket valg det tager. For det kan desværre også give en grænsesøgende adfærd.

Men der skal også tillid og ansvar til, for at vokse, udvikle sig og lære af sine fejl.

Så lige der midt i mellem er forældres fineste opgave.