Zoneterapi er oplagt til behandling af ubalancer hos babyer/børn. Barnet tager ofte hurtigt imod energien. Så al afhængig af ubalance og hvor længe barnet har døjet med den, så er 2-4 behandlinger ofte nok.

Inden behandling har jeg i samarbejde med forældre, fået kortlagt forhistorien og andre relevante faktorer for barnets ubalance. Herefter starter jeg med screene zonerne under fødderne for ubalancer, men jeg mærker også efter spændinger i nakke, kranie, kæber og bækken, som har stor indflydelse på nervesystemet og hermed resten af kroppen. Zoneterapi er en meget blid behandling for baby/børn. I sammenhæng med rolige omgivelser, anerkendende spørgeteknik, har større børn mulighed for at åbne op og få forløst evt. bagvedliggende traumer. 

Zoneterapi styrker kroppens egne processer, således at den hjælpes til selvhjælp. Ubalancer kommer oftest indefra, også hudproblemer, men kan være påvirket af ydre faktorer. Derfor vil min behandling altid være støttet op af individuel børnesundhedsvejledning. Det vil sige vejledning i at give kroppen de rigtige byggesten og undgå faktorer der arbejder imod kroppens sundhed. f.eks. fødevarereaktioner. Alt i en balance der passer til jeres familie.

Der er zoner for alle væv, organer og kropsdele, så jeg kan komme vidt omkring med zoneterapien. Men den kan ikke tilføre næring, vitaminer og mineraler og den kan heller ikke fjerne fødevare eller andre faktorer, der ikke gavner kroppen. Derfor er det helt essentiel for mit arbejde, at kombinere behandlingen med vejledning, så alle aspekter bliver vurderet til barnets bedste.

Der er i klinikken muligt at købe gavekort eller klippekort til zoneterapi. Eller kombinere det med mine workshops eller E bøger. 

Eksempler på problematikker:

Sammen kan vi finde årsagen og behandle dit barn

Allergi og eksem

Som er en følge af et overreagerende immunforsvar. Det viser sig ved øget sekret fra næse og hals. Nys. Røde, kløende og rindende øjne. Besværet vejrtrækning og eksem/udslæt. Her behandler jeg via zonepunkterne: Udrensning i kroppen, luftveje, sanser, fordøjelse, lymfe og nervesystem.

Fordøjelsesproblemer

Barnet kan have ondt i maven pga. diarre, forstoppelse, refluks, smerter, luft og ubehag. Behandles via zonepunkterne: Udrensning, fordøjelse, nerve og knoglesystem.

Gentagne infektioner

Såsom ørepine, forkølelse, ondt i halsen, feber mm. Behandles via zonepunkterne: Udrensning, luftveje, fordøjelse, sanser og lymfesystem

Søvn besvær og uro

Barnets søvn kan påvirkes af kropslig/motorisk uro, svært ved at slippe dagen/forældrene eller forstyrret søvn pga. mareridt eller bekymringer. Behandles via zonepunkterne: Hormon, nerve, knogle og kredsløbssystem alt efter årsagen.

Ja tak. Hjælp mig med at hjælpe mit barn